Fortsættelse af folkets bodsbøn og klage
64:1Ligesom ild antænder kvas,
vil ild sætte vandmasserne i kog,
for at lade dit navn blive kendt for dine fjender,
foran dig
° skal folkeslag skælve,
64:2når du gør undere vi ikke venter.
Du steg ned, bjerge rystede foran dig.
°64:3Fra gammel tid af har man ikke hørt,
har man ikke erfaret,
har intet øje set en Gud ud over dig
der handler for den der venter på ham.
64:4Du kommer den i møde der glæder sig,
og den der udøver retfærdighed,
som husker dig på dine veje.
Du blev jo vred, men vi syndede hele tiden på dem,
og dog blev vi frelst.
64:5Men vi blev alle som den urene
og al vores retfærdighed som beskidt tøj;
vi visnede alle som blade,
og vores ugerninger fejede os væk som en vind.
64:6Ingen påkalder dit navn
eller vågner op for at holde fast ved dig;
for du har skjult dit ansigt for os
og du lod os skælve for vores ugerningers skyld.
64:7Men nu, HERRE, du er vores far;
vi er leret, og du er den der har formet os,
og vi er alle værk af din hånd.
64:8Vær ikke, HERRE, så enormt vred,
og husk ikke for evigt på ugerning;
ja, se dog her, dit folk er vi alle!
64:9Din helligheds byer er blevet til ørken;
Zion er blevet til ørken,
Jerusalem til ødelæggelse.
64:10Vores helligheds og vores pragts tempel,
°
hvor vores fædre lovpriste dig,
er blevet ildens bytte,
og alt det der var kostbart for os, er blevet en ruinhob.
64:11Vil du i forhold til disse ting holde dig tilbage, HERRE?
Vil du tie og ydmyge os så enormt?