Esajas’ Bog, kapitel 26Ⓗ
Guds folks lovsang for frelsen
26:1På den dag skal denne sang synges
i Judas land:
»Vi har en stærk by,
frelse sætter han
som mure og ringmur.
26:2Luk portene op,
så et retfærdigt folk kan gå ind;
det bevarer troskab.
26:3Du bevarer fred,
fred for den som har fast tillid,
fordi han stoler på dig.
26:4Stol på HERREN for evigt,
for HERREN, HERREN er en evig klippe.
26:5For han kaster dem ned der bor i det høje,
i en ophøjet by;
han skal vælte den, vælte den til jorden,
så den ligger i støvet.
26:6En fod skal træde den ned,
en elendigs fødder,
ringes fodtrin.«
26:7Den retfærdiges sti er lige;
ret er det spor du baner for en retfærdig.
26:8Ja, på dine forordningers sti, HERRE, håber vi på dig!
Efter dit navn og efter dit ry står en sjæls længsel.
26:9Min sjæl længes efter dig om natten;
ja, med min ånd i mit indre søger jeg dig længselsfuldt;
for når dine forordninger er over jorden,
lærer verdens beboere retfærdighed.
26:10Bliver den ugudelige benådet,
så lærer han aldrig retfærdighed;
i retskafnes land handler han uretfærdigt
og ser aldrig HERRENS højhed.
26:11HERRE! Din hånd er løftet,
men de ser det ingenlunde;
de skal se og blive til skamme for din passion for dit folk;
ja, ild skal fortære dem der er dine fjender.
26:12HERRE! Du vil skænke os fred;
for selv alle vores gerninger har du gjort for os.
26:13HERREN vores Gud!
Andre herrer end du har hersket over os;
ved dig alene priser vi dit navn.
26:14De døde bliver ingenlunde levende,
underverdenens døde står ingenlunde op;
visselig, du har straffet og udryddet dem
og slettet hvert minde om dem.
26:15Du har mangfoldiggjort folket, HERRE!
Du har mangfoldiggjort folket,
du har vist din herlighed;
du har flyttet alle landets grænser langt væk.
26:16HERRE! I trængslen søgte de dig,
de fremførte stille bøn da din tugt var over dem.
26:17Som en gravid der er nær ved at føde,
vrider sig og skriger i sine veer,
således havde vi det for dit ansigt, HERREN.
26:18Vi var gravide, vred os;
men blot som om vi fødte vind;
vi skaffede på ingen måde landet frelse,
og ingen verdensborgere blev født.
26:19Dine døde skal leve, mine lig skal stå op.
Vågn op, I der bor i støvet, og I skal juble!
For en lysets dug er din dug,
og jorden skal give underverdenens døde liv.
26:20Gå, mit folk, kom ind i dine kamre,
og luk dine døre efter dig;
skjul dig et lille øjeblik,
indtil vreden går over.
26:21For se, HERREN går ud fra sin bolig
for at straffe jordens beboeres synd mod ham;
og jorden skal åbenbare sin blodskyld
og ikke længere skjule sine dræbte.
|29
Status for dette kapitel
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen (joNR5RNNR13RNgNR5RNnbthSNABELgmailPRIKcom)
Redigering: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 16.04.2025
Redigering: Trine Tøndering og Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 16.04.2025