38:1I de dage blev Hizkija dødssyg, Esajas, Amos’ søn, profeten, kom til ham og sagde til ham: »Sådan siger HERREN: Bring dine sager i orden, for du skal dø og ikke blive i live.« 38:2Hizkija vendte sit ansigt mod væggen, og han bad til HERREN 38:3og sagde: »Ak, HERRE! Husk dog hvordan jeg har vandret for dit ansigt i sandhed og helhjertet og har gjort det der i dine øjne er godt.« Og Hizkija græd højt. 38:4Da kom HERRENS ord til Esajas således: 38:5»Gå hen og sig til Hizkija: Sådan siger HERREN, din far Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, jeg har set dine tårer; se, jeg vil lægge femten år til din levetid. 38:6Og jeg vil befri dig ud af Assyriens konges hånd, sammen med denne by og jeg beskytter denne by. 38:7Og dette er tegnet til dig fra HERREN på at HERREN vil gøre denne gerning, som han har meddelt: 38:8Se, jeg fører solurets skygge, der har bevæget sig nedad ved solen på Akaz’ solur, ti trin tilbage.« Og solen gik de ti trin tilbage på soluret, som den havde bevæget sig nedad.

 

38:9En tekst af Hizkija, Judas konge, da han havde været syg og var kommet sig af sin sygdom:

38:10Jeg sagde:

Midt i mine dage vil jeg gå gennem dødsrigets° porte;

jeg bliver frataget resten af mine år.

38:11Jeg sagde: Jeg vil ikke se HERREN,

HERREN i de levendes land;

jeg vil ikke mere se et menneske

blandt verdens beboere.

38:12Min bolig brydes ned

og fjernes fra mig

som en hyrdes telt;

jeg har rullet mit liv sammen som en væver,

man skærer mig af fra trådene;

fra dag til nat vil du gøre ende på mig.

38:13Jeg forholdt mig stille indtil morgen,

som en løve knuser han så alle mine knogler;

fra dag til nat gør du ende på mig.

38:14Som en svale, en trane, sådan peb jeg,

jeg kurrede som en due.

Mine øjne er svage af at se mod det høje.

Herre, jeg er i nød,

Stil sikkerhed for mig!

 

38:15Hvad skal jeg sige?

Han har talt til mig, og han har gjort det.

jeg skal vandre stille alle mine år

på grund af min sjæls bitterhed.

38:16Herre, under de vilkår lever man,

og ved alt bevares min ånds liv i dem;

gør mig stærk, og hold mig i live!

38:17Se, det der var meget bittert for mig, blev til fred;

men du udfriede mig° kærligt fra ødelæggelsens grav;

for om bag din ryg kastede du

alle mine synder.

38:18For dødsriget° takker dig ikke,

døden lovpriser dig ikke;

de der går ned i graven, håber ikke

på din trofasthed.

38:19Den der er i live, den der er i live, han takker dig

som jeg i dag.

En far til sønner

vil fortælle om din trofasthed.

38:20HERREN er min frelse,

vi vil spille på mine strengespil

alle vores livs dage

oppe ved HERRENS hus.

 

38:21Esajas sagde at de skulle tage en figenkage og gnide den på hans byld, så ville han blive i live. 38:22Og Hizkija sagde: »Hvad er tegnet på at jeg skal gå op til HERRENS hus?«