Dommen over folkeslagene
63:1Hvem er han der kommer fra Edom,
i højrøde klæder fra Bozra,
han der er prægtig i sin dragt,
han der skrider frem i sin store kraft?
»Det er mig, der taler om retfærdighed,
der er mægtig til at frelse!«
63:2Hvorfor er der rødt på din dragt,
og dine klæder som en der træder vinpersen?
63:3»Persekarret trådte jeg alene,
og fra folkene var der ingen sammen med mig;
så jeg ville træde på dem i min vrede
og trampe dem ned i min harme;
så deres blodrøde saft sprøjtede på mit tøj,
og jeg fik mine klæder helt sølet til.
63:4For en hævndag lå mig på sinde,
°
og året for min forløsning var kommet.
63:5Og jeg så mig om, men der var ingen hjælper,
jeg undrede mig, men der var ingen støtte;
min arm frelste mig,
og min vrede, den støttede mig.
63:6Og jeg trampede folk ned i min vrede
og jeg gjorde dem berusede i min harme
og lod deres blod løbe ned på jorden.«
Bodsbøn og klage
63:7Jeg vil prise H
ERRENS trofaste gerninger,
°
HERRENS glorværdige gerninger,
efter alt det som HERREN har gjort mod os,
og den store godhed mod Israels hus
som han viste dem i overensstemmelse med sin barmhjertighed
og sin mangfoldighed af trofaste gerninger.
63:8Han sagde: »Sandelig, de er mit folk,
børn der ikke vil bedrage.«
Og han blev frelser for dem.
63:9I al deres nød var der ingen nød,
men budbringeren
°* foran ham
° frelste dem;
på grund af sin kærlighed og sin medlidenhed
løskøbte han dem,
han løftede dem op og bar dem
alle fortidens dage.
63:10Men de, de var genstridige og krænkede
hans hellige Ånd;
derfor forvandlede han sig til en fjende for dem,
han kæmpede imod dem.
63:11Da huskede hans folk Moses fra gammel tid:
»Hvor er han der førte dem op fra havet
sammen med sin hjords hyrder?
Hvor er han der i hans indre lagde
sin hellige Ånd?
63:12han der lod sin prægtige arm ledsage Moses ved hans højre side,
han der kløvede vandene foran dem
°for at skabe sig et evigt navn?
63:13han der lod dem vandre gennem vandmasserne
som hesten i ørkenen
uden at de snublede?
63:14Som kvæget
går ned i dalen,
gav HERRENS Ånd ham hvile;
sådan førte du dit folk
for at skabe dig et prægtigt navn.«
63:15Se ned fra himlene, og se til
fra din helligheds og pragts bolig!
Hvor er din passion og din styrke,
dine inderste følelser,
og din barmhjertighed der holder sig tilbage fra mig?
63:16For du er vores far;
fordi Abraham ikke ved af os,
og Israel ikke kendes ved os.
Du, HERRE, er vores far,
fra evighed er dit navn: »Vores Forløser!«
63:17Hvorfor lader du os fare vild, HERRE, bort fra dine veje, og lader vores hjerte forhærdes så det ikke frygter dig?
Vend om for dine tjeneres skyld,
stammer på dit arvede land!
63:18I kort tid ejede dit hellige folk den,
vores fjender har trådt din helligdom ned.
63:19Vi er blevet som nogle du ikke har hersket over fra gammel tid,
over hvem dit navn ikke er nævnt.
Gid du ville flænge himlene og stige ned
så bjergene rystede for dit ansigt,