Den Frie Bibel

Esajas’ Bog, kapitel 60

60:1Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, og HERRENS herlighed er stået op over dig. 60:2For se, mørket skjuler jorden og mulmet folkene; men over dig skal HERREN stå op, og over dig skal hans herlighed komme til syne. 60:3Folkeslag skal vandre hen til dit lys og kongerne hen til den glans der er stået op over dig. 60:4Løft dit blik og se dig omkring, og se, de samles alle, de kommer til dig, dine sønner kommer langvejs fra, og dine døtre bæres på hofte. 60:5Så skal du se det og stråle af glæde, og dit hjerte skal banke og udvide sig; for havets rigdom skal bringes til dig, folkeslagenes skatte skal komme til dig. 60:6Mængden af kameler skal dække dig, Midjans og Efas dromedarer, alle fra Saba skal komme; de skal bære guld og røgelse og forkynde HERRENS pris.
          

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen og Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 11.01.2022